Vamdrup Skole søger en dansk- og matematiklærer i indskolingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du læreruddannet og i besiddelse af en god portion pionérånd?...

… så er du måske lige den person vi står og mangler fra 01-11-2023 (hvis muligt gerne før) til at indgå i vores SISU klasse, som er en klasse, som er inspireret af og baserer sig på NEST-principperne.

Navnet SISU har hentet sin inspiration fra sportsverdenen og relaterer blandt andet til indre værdier som udholdenhed, vilje og evnen til at tænke klart. Vi har tilknyttet følgende bærende værdier: Struktur – Inklusion – Social træning – Undervisning.

Hvem er vi?

Vamdrup Skole er en to og tre-sporet skole med ca. 550 elever fordelt på 2 matrikler: Vores indskolingsafdeling fra 0. – 3. klasse med integreret SFO – i daglig tale kaldet afdeling øst, samt afdeling vest, der huser eleverne fra 4. – 9. klassetrin.

Hvad er opgaven?

At arbejde ud fra et overordnet inklusionsparadigme, der tilsiger følgende:

  • Børn er mere ens end forskellige og bør undervises sammen
  • Hvis børn ikke lærer på de måder, vi underviser dem på, må vi undervise dem på måder, så de lærer

Så derfor, helt konkret, gælder det…

  • At 4 elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF) og 12 elever fra almenområdet går i klasse sammen.
  • At der (altid) er to voksne på klassen, som samarbejder ud fra en co-teachingsmodel
  • At det pædagogiske personale i SISU klassen er særligt kvalificeret til at undervise efter de NEST-inspirerede principper
  • At alle elever lærer det samme uanset særlige behov
  • At alle elever mødes på deres individuelle læringsniveau At lokalet er indrettet med særlige læringsstationer/stillehjørner/fælles steder
  •  At klasselokalet visuelt understøtter læring
  • At man indgår i løbende sparringsforløb med Ådalskolen, som er Kolding Kommunes specialtilbud til elever med AFS udfordringer
  • Personalet i SISU-klasserne modtager løbende sparring fra PPR-Kolding.

Dit skema vil primært indeholde følgende opgaver:

Dansk i SISU-klassen og Matematik i en almen klasse.

Vi leder efter en læreruddannet person, som kan se sig selv i det ovenstående. Du skal brænde for inklusionsarbejde og du skal være ambitiøs på elevernes vegne. For os er det ikke vigtigt, om du er uddannet indenfor specialområdet, da der vil blive tilbudt særligt tilrettelagt undervisning til at imødegå opgaven. For os er det vigtigt, at du brænder for- og har hjertet med i det du laver.

At være ansat på Vamdrup Skole vil i sagens natur blive opfattet forskelligt, men et par af vore medarbejdere udtaler følgende:

" På Vamdrup Skole har vi et stærkt kollegialt fællesskab, der danner baggrund for et godt samarbejde…" (Anette Fuglsang, lærer)

"På Vamdrup Skole er vi gode til at samarbejde på tværs af faggrupper, hvilket danner basis for arbejdet med en alsidig børnegruppe, hvor ikke to dage er ens…" (Line Lauridsen, pædagog)

 Vi har på Vamdrup Skole et eksemplarisk samarbejde med vore eksterne samarbejdspartnere. En af dem udtaler:

" Jeg oplever Vamdrup Skole sætter børnenes trivsel og udvikling meget højt, en skole der favner fællesskaberne og individet. En skole der samarbejder inkluderende og ligeværdigt med eksterne samarbejdspartnere. Vamdrup Skole finder løsninger og går gerne uprøvede veje. En skole der er udviklingsorienteret og hvor åbenhed og inddragelse er nøgleord. Som ekstern samarbejdspartner har jeg fra min første arbejdsdag følt mig velkommen og regnet med på Vamdrup Skole." (Wijnie Arling Eriksen – PPR Kolding)

Skulle ovenstående have vakt din interesse, håber vi at modtage en ansøgning fra dig inden d. 08-09-2023 kl. 23.59, hvor ansøgningsfristen udløber.

Du er velkommen til at komme på besøg, og kan kontakte indskolingsleder Karina Baagøe på følgende telefonnumre:7979 8640/5135 4819 for en aftale.

Samtaler påtænkes afholdt i uge 38.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bc0e011c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Vamdrup Skole, Herredsvej, 6580 Vamdrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=bc0e011c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887928

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet