Pædagog eller pædagogisk assistent til vuggestue i naturskønne omgivelser i Lunderskov

dato

Pædagog eller pædagogisk assistent søges til Engsøens Børnehus – Vuggestuen Krudtuglerne

Stilling: Fast stilling på 32-37 timer ugentligt efter aftale
Ansættelse: 1/8-26 eller snarest derefter

Vil du være med til at skabe trygge, nærværende, udviklende og legende fællesskaber for de yngste børn?

I Engsøens Børnehus søger vi en pædagog eller pædagogisk assistent til vores vuggestue Krudtuglerne, et sted hvor arbejdsglæde, faglighed og stærke relationer går hånd i hånd. Du bliver en del af et engageret og omsorgsfuldt team omkring op til 24 vuggestuebørn og 6-7 kollegaer, som hver dag arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, udvikling, dannelse og deltagelse i fællesskabet.

Hos os vægter vi særligt

  • nærvær og relationer

  • børnefællesskaber

  • sansemotorik, krop og bevægelse

  • udeliv og leg

  • faglig refleksion og samarbejde

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer med voksne, der er nysgerrige, engagerede og optagede af børneperspektivet.

Hvem er vi?

Engsøens Børnehus er en stor og mangfoldig institution beliggende i naturskønne omgivelser i Lunderskov fordelt på to matrikler, med 2 vuggestueafdelinger og 3 børnehaveafdelinger. Vi er aktuelt normeret til ca. 44 vuggestuebørn og ca. 100 børnehavebørn.

Vuggestuen Krudtuglerne ligger sammen med børnehavegrupperne på Skolevej i smukke omgivelser med helt unikke udeområder og med god plads både inde og ude. Vi er ca. 30 pædagogiske medarbejdere samt et ledelsesteam bestående af institutionsleder, souschef og afdelingsleder. Derudover har vi sekretær, køkkenassistent og servicemedarbejder tilknyttet huset.

Som arbejdsplads prioriterer vi høj faglighed og ser det som et fælles ansvar at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet. Vi tror på, at kvalitet i det pædagogiske arbejde skabes gennem engagerede medarbejdere, som er nysgerrige på praksis og som har lyst til løbende at udvikle sig sammen med andre.

Vi lægger stor vægt på videndeling og samarbejde og arbejder ud fra en forståelse af, at ingen lykkes alene. Derfor hjælper vi hinanden i hverdagen, bringer forskellige perspektiver i spil og prioriterer faglige refleksioner som en naturlig del af vores samarbejde. Hos os skal der være plads til både sparring, spørgsmål og nye idéer.

Samtidig arbejder vi ud fra et anerkendende og inkluderende menneskesyn, der bygger på Kolding kommunes børn og ungesyn ”alle børn og unge gør det bedste, de kan”. Her mødes børn, forældre og medarbejdere med respekt, nysgerrighed og ordentlighed. Vi tror på, at stærke relationer og trygge arbejdsfællesskaber er afgørende for både arbejdsglæde og høj kvalitet i den pædagogiske praksis. I vores pædagogiske arbejde tager vi afsæt i, en neuropsykologisk relationel pædagogik med udgangspunkt i GROW og legekaptajn, for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og for at møde børnene med blik for deres intentioner, følelser og forudsætninger.

Vi søger en pædagog/pædagogisk assistent som

  • har erfaring inden for 0-3 års området

  • møder børn med nærvær, omsorg og anerkendelse

  • er optaget af det enkelte barns deltagelsesmuligheder og trivsel i fællesskabet

  • med en legende tilgang kan skabe meningsfulde legemiljøer

  • har interesse for udeliv, sansemotorik og bevægelse

  • trives i tæt samarbejde med kollegaer og forældre

  • kan bidrage til struktur, planlægning og faglig refleksion

  • er nysgerrig, udviklingsorienteret og bidrager positivt til fællesskabet

Det er vigtigt for os, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå aktivt i et tæt teamsamarbejde, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode i hverdagen.

Hos os får du:

  • en arbejdsplads med høj arbejdsglæde og engagerede kollegaer

  • mulighed for faglig udvikling og kompetencedeling

  • en hverdag tæt på natur og udeliv

  • et ledelsesteam, der prioriterer samarbejde, trivsel og tydelighed

  • mulighed for at være med til at præge den pædagogiske praksis

Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn: Efter gældende overenskomst samt lokale aftaler mellem BUPL og Kolding kommune.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Institutionsleder Siff Mølund tlf. 40238627 eller Souschef Annette Lise Hansen tlf. 23247821

Ansøgningen sendes elektronisk via knappen ”ansøg”
Ansøgningsfrist: onsdag d. 10. juni – 2026 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler:
Afholdes d. 18/6-26 om eftermiddagen.
Forud for ansættelse indhenter Kolding kommune straffeattest, når loven kræver det eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Engsøens Børnehus - Afd. Skolevej, Skolevej, 6640 Lunderskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/db121465-3ec5-4b66-8d75-df9d986736bb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Flere artikler