Forårskampagne - op til 59% rabat på udvalgte byggegrunde

Kolding Kommune har reduceret kraftigt i prisen på 31 udvalgte byggegrunde. De billigste grunde koster nu kun 150.000 kroner pr. stk.
dato

Kolding Kommune sænker priserne på udvalgte byggegrunde med op til 59% for at øge omsætningen.

I alt 31 grunde i syv forskellige udstykninger genudbydes til reduceret pris fra 8. april. Det største prisfald er i Jordrup, hvor prisen på en grund falder fra 370.000 kr. til 150.000 kr.

Borgmester Knud Erik Langhoff forklarer, at prisen tidligere ikke har svaret til markedet, og at det er vigtigt, at byggegrundene matcher markedsprisen for at tiltrække flere til at flytte til kommunen.

De billigste grunde findes i Stepping og Jordrup.

Udover de nedsatte grunde, har Kolding Kommune mange flere byggegrunde til salg.


https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/forarskampagne-op-til-59-rabat-pa-udvalgte-byggegrunde/
Kilde: Kolding Kommune