Fællesskabsskabende skoleleder til Fynslund Skole og Børnehus – en velfungerende og traditionsrig landsbyordning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kolding Kommune søger en relationel stærk leder til Fynslund Skole og Børnehus med tiltrædelse 1. oktober 2023.

Vores nye skoleleder får en unik mulighed for at stå i spidsen for en traditionsrig landsbyordning, hvor vi arbejder i tæt parløb med et aktivt og engageret lokalsamfund.

Fynslund Skole og Børnehus

Fynslund Skole og Børnehus er landsbyordning med ca. 180 børn. Vi er privilegere med, at vi kan følge "vores børn" og deres familier gennem vuggestue, børnehave, SFO og skole helt op til 6. kl. Vi er en vigtig brik i Kolding Kommunes nordvestlige hjørne, hvor vi prioriterer at skabe stærke børnefælleskaber, som afspejler, vi er en del af et lokalt samfund med bæredygtige relationer. Vi gør meget ud af at arbejde tværfagligt, mens vi vægter at lade det enkelte barns historie bevæge og udvikle sig.

I Fynslund Skole og Børnehus har vi mange traditioner, og vi inddrager forældre og bedsteforældre i så mange af vores aktiviteter som muligt - lige fra den daglige morgensang, bedsteforældredage, juleklip, forskellige fester samt i vores besøgsuger. Der er en stabil og dygtig gruppe af medarbejdere bestående af otte lærer og 20 pædagogfaglige personaler, samt en ledergruppe med skoleleder, viceskoleleder og pædagogfaglig leder.

Vi er stolte af, at vi er en landsbyordning med høj trivsel og faglighed. I den forbindelse prioriteres løbende kompetenceudvikling, så vi vedbliver med at være et kvalificeret og ud tilbud. Der er i dag et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og de tillidsvalgte. Vi er også privilegere med et stor engagement fra vores forældre og især vores bestyrelse, der repræsenterer hele børnegruppens forældre.

Faglige forventninger til dig som leder i vores landsbyordning

Har du mod på at være skoleleder på Fynslund Skole og Børnehus, forventer vi, du kommer med en lyst til at lede en landsbyordning, hvor der er vuggestue, børnehave, skole og SFO. Du kommer med en naturlig begejstring for faglige og sociale fællesskaber og især en lyst til at være en del af en spændende landsbyordning i et lokalsamfund fuld af initiativer og passion.  

Du kommer med en god forståelse for en skoles liv og drift, og kender du lidt til dagsinstitutionsområdet, vil det være en kæmpe fordel for både dig og os. Du er uddannet lærer, og du har naturligvis ledelseserfaring, som du sikkert har suppleret med en lederuddannelse. Du bliver leder af en landsbyordning, hvor vi løfter i flok, og hvor skolen er repræsenteret blandt andet i hallens bestyrelse.

For dig er det naturligt, at du er tæt på – og måske deltager du også selv med undervisningstimer. Du er bevidst om dit ledelsesrum og dit dobbelte lederskab. Du er ambitiøs i forhold til, at udvikle en spændende landsbyordning i tæt samarbejde med både børn, medarbejdere, forvaltning, forældre og et meget engageret lokalsamfund.

Som leder er du lyttende, inddragende og du samler vores landsbyordning med din ydmyge tilgang. Samtidig er du en modig og synlig leder, der brænder for alle børns dannelse og uddannelse. Du udfordrer og udvikler professionelle læringsfællesskaber og reflekterende pædagogiske praksisser, samtidig med at du er didaktisk og pædagogisk stærk, og  kommunikerer dine tanker og visioner ud til alle i et klart og forståeligt sprog.

Skoleområdet i Kolding Kommune

Kolding Kommune har ca. 90.000 indbyggere, hvoraf de 10.000 er elever. Kommunen har 21 folkeskoler, 3 specialskoler og 7 fri – eller private grundskoler.  

Skoleområdet i Kolding Kommune bygger på et fælles børne- og ungesyn. Skoleledere arbejder i et fælles skolevæsen, hvor et tværgående samarbejde og struktureret vidensdeling er i højsædet. Vi arbejder med at udvikle vores ledelsesteam, der fungerer som professionelle læringsfællesskaber blandt andet ved at kommunens skoleledere arbejder tæt sammen i mindre netværksgrupper, hvor der er plads til dialog, spørgsmål og undring. Alle skoleledere inddrages og bidrager til udviklingen af skoleområdet.

I Kolding Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Det kommer bl.a. til udtryk i vores fire politiske ambitioner:

  • Lige muligheder
  • Fællesskab og relationer
  • Læring og trivsel
  • Fælles børne- og ungesyn
Flere oplysninger Du er velkommen til at kontakte nedenstående dog ikke i de uger, hvor de holder ferie:
  • Skolechef Karen Albrechtsen på 7979 4133 (ferie uge 28-31)
  • Skolebestyrelsesformand Karina Sundahl på 2988 4222 (ferie uge 31) 
  • Viceskoleleder Anders Kastberg Rasmussen 3058 0061 (ferie uge 27-31)
  • Pædagogfaglig Leder Marianne Lorentzen 7979 6626 (ferie uge 28-30)

Vi insisterer på, at du besøger os, inden du sender din ansøgning. Du bedes kontakte viceskoleleder Anders Kastberg Rasmussen eller pædagogfaglig leder Marianne Lorentzen på ovenstående nummre for at aftale tid for en rundvisning.   

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning via knappen "ansøg"

Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest 11. august.

Vi forventer at holde 1. samtale 16. august og 2. samtale 24. august. Kandidater, vi ønsker at se til første samtale, vil få besked mandag den 14. august.  

Mellem de to samtaler vil der den 22. august være et uformelt skypemøde med skolechef Karen Albrechtsen. Der gennemføres en personprofilanalyse med personlig tilbagemelding af HR, ligesom der vil blive trukket referencer efter nærmere aftale forud for 2. samtale.

Vi forventer at vores nye skoleleder tiltræder 1. oktober 2023.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=403c9f31)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Fynslund Skole, SFO og Børnehus, Fynslundvej, 6064 Jordrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=403c9f31&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882973

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet