Dige er næste skridt i klimatilpasningen af Kolding midtby

Foto: Kolding Kommune.
dato

Kolding Kommune og BlueKolding er i gang med at klimasikre Kolding midtby ved at bygge et nyt dige ved Marina Syd.

Dette vil påvirke adgangen til området for fodgængere, cyklister, sejlere m.fl. Diget skal forhindre oversvømmelser ved forhøjet vandstand og vil blive bygget på en del af Fjordstien.

Arbejdet starter i november og forventes færdigt til foråret. I denne periode vil strækningen være lukket for al færdsel. Det nye dige vil være ca. to meter højt og vil kræve en del spunsarbejde for at stabilisere anlægget.

Når diget er færdigt, vil Fjordstien blive genetableret ovenpå diget. Arbejdet udføres af entreprenørfirmaet NCC og Rambøll er rådgiver på opgaven.

Kolding Kommune har stillet krav om bæredygtighed for at reducere CO2-udledningen.


https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/dige-er-naeste-skridt-i-klimatilpasningen-af-kolding-midtby/
Kilde: Kolding Kommune