Asfaltarbejderne i Kolding by har travlt i efteråret, hvor de arbejder på nogle af byens mest trafikerede veje.
Arbejdet på Skovvangen og Østerbrogade forventes afsluttet i uge 41, hvorefter arbejdet fortsætter på Ndr. Ringvej og Vonsildvej. For at minimere trafikbelastningen i dagtimerne, udføres arbejdet i aften- og nattetimerne, hvilket dog kan medføre støjgener for beboerne.
På Ndr. Ringvej lægges ny belægning fra Fynsvej til Skovvangen fra 11.-17. oktober, mens der på Vonsildvej lægges ny belægning syd for Catolhavegyden til Hjarupvej fra 12.-20. oktober.
Naboerne vil blive orienteret af entreprenøren inden arbejdet påbegyndes. Når arbejdet på Ndr. Ringvej og Vonsildvej er færdigt, er asfaltarbejdet på de mest trafikerede veje i Kolding by slut for i år.
https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/asfaltarbejde-i-aften-og-nattetimerne-pa-ndr-ringvej-og-vonsildvej/